Juledage



Juleaften i år blev fejret på Eskær sammen med bedste. Vi havde en rigtig dejlig aften med besøg af en super rar julemand.

Mange vil nok finde det hovedrystende, men vi syntes ikke lige at det var så vigtigt i år at vi skulle spise noget traditionel julemad, ungerne var med til at bestemme maden.
Oscar stemte for "go'e ben" og Isabella og Luna ville gerne have oliven.
Så det endte med at vi tændte op i grillen og så fik vi marineret elg og go'e ben, og selvfølgelig Maçarico oliven som lige var landet til Adelino fra Portugal.

1. Juledag var en rigtig afslapningsdag i nattøj. Det er rart ikke at skulle nå en masse og bare kunne hygge og nyde hinanden. Sådanne dage kan man leve længe på.
Og så var der jo også lige ungernes gaver, som vi selvfølgelig lige var nødt til at teste af.

0 Comments:

Post a Comment