Sne fri







Ungerne syntes det var helt fantastisk og lidt vildt, at stå op til SÅ meget sne, og så oveni købet have "sne fri".
Der var ingen tvivl om at vi skulle ud og udforske sneen og se hvor meget der lige lå rundt omkring huset.
Allermest skulle vi ud og rydde noget sne til Balder, som jo slet ikke kunne komme til at rette sin nødtørft. Det er nemlig lidt svært med meget korte ben i den meget meget høje sne.

Ungern syntes helt klart at det var morsomt at tjekke sneen ud, men det var også bare rigtig hårdt at komme frem i. Så de endte med at bygge snehuler i en stor snedynge på terassen.

Det har været lidt spændende i løbet af dagen at følge med i, hvordan andre også var sneet inde, og om de havde udsigt til at komme ud eller ej, sådan inden for den nærmeste fremtid.

Det afhænger jo meget af, om man bor tæt ved en stor vej eller om man bor lidt udenfor altid, som vi gør. Men det afhænger sørme også af, om man kender nogle med en gummiged eller en meget stor traktor.

Det vidste sig at vi kendte en, der havde adgang til en stor traktor - og at han lige tænkte på at svinge forbi os med den.
Flinke mand!!
Han var her i 1½ time, hvor han kæmpede med de store snemasser.
Fantastisk.

Men om vi kommer ud imorgen, er stadigvæk lidt uvist - nu får vi at se, hvad morgen dagen bringer....

0 Comments:

Post a Comment