Føromtalte rare nabo, dem med den fantastiske frugthave og de fantastiske evner til at finde kantareller, fandt i denne uge en Blomkålssvamp på næsten 3 kg!. Vi var heldige at blive inviteret ned for at smage denne ret specielle og faktisk også ret sjælden svamp i Danmark.
Det blev til Blomkålssvamp i flødesauce med hvidvin, og det smagte fortrinligt. Faktisk smagte den slet ikke af blomkål, så navnet kommer udelukkende af dens udseende, som også minder om et koral.
Mange tak for dejlig mad og hyggelig aften Margrethe og Preben!
.
Vi bor et godt sted, med masser af dejlige naboer.
Margrethe og Preben er nogle af de herligste og sødeste mennesker som jeg har mødt.
Vi finder altid en masse og tale om, og det er altid enormt hyggeligt.
De har den skønneste have, men masser af frodige frugttræer, som vi fik lov at høste lidt af.
Så vi kom glade og taknemlige hjem med favnen fulde de dejligste æbler, pærer og morbær.
Indtil videre er der blevet lavet æble/morbær marmelade, æble/ingefær marmelade og så lige en æblekage.
Vi har selv plantet 10 frugt træer for 4 år siden.
Og først i år er det gået op for mig, hvorfor der aldrig kommer frugt på de træer, og hvorfor der er 2 af dem der er gået helt ud.
Det hænger nemlig lidt samme med at rådyrene syntes at det er lidt underbart at gå dernede i haven og hygge sig. Jeg væbner mig med dyb tålmodig, imens jeg nyder naboens frugt træer, og håber på en udsigt til lidt frugt næste sommer i min egen have.
.
Til trods for det fantastiske vejr, har denne uge har ikke den allerbedste uge, og det har der været flere grunde til.
Hovedpunkter var nok at jeg fik et afslag fra noget, som jeg havde sat mig lidt op efter. Og jeg blev skuffet og ked af det, da det ikke faldt ud som jeg havde håbet på at det ville.
Senere samme dag, skete der et uheld med en taske, noget vand og min forholdsvise nye telefon og vores kamera. Ingen af delene virker mere.
Need I say more?
I lørdags pakkede tøserne og jeg, kort efter vores morgenmad, cyklene og top på svampejagt.
Det er da oplagt når man bor lige ved skoven og vejret er helt vidunderligt.
Og hvor svært kan det være, når ens nabo vælter sig i kantareller.
Han nægter dog at fortæller hvor han finder guldstykkerne henne ;)
Men skoven er vel stor nok til os alle, så jeg håber på at jeg kan hitte mine egne gemmesteder..
Vi har selv et lille bitte stykke skov på vores egen jord, som er rimelig uberørt og vildt, og det gør det måske lidt mere spændende at kommer ”derind”. Yderligere er der indimellem rådyr derinde, og der valgte vi at starte vores skattejagt. Det kunne da være skægt at finde "guld" på egen jord.
Jeg tror virkeligt at tøserne hyggede sig stort. De plukkede stort set alt hvad de fandt af svampe.
Og det var lidt interessant når man virkelig går skovbunden efter og studerer det hele nøje, og på en anden måde end man måske plejer.
Min svigermor var frisk og havde fundet ud af, at der faktisk var en lokal svampetur med en svampe guide, senere samme dag, og den tur måtte vi alle da med på.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver den store svampe ekspert. Så jeg bør nok holde mig til at være kantarel jæger….hvis jeg altså kunne finde dem.
Men jeg giver ikke så let op.
Vejret skulle blive super godt her i denne uge, og skoven står jo og kalder på at blive kildet lidt ved bunden…….
Hun sætter sig mellem nogle store træer.
Hun kan se huset hvorfra hun sidder, men har alligevel ikke lyst til at gå hjem
Hun tager regnfrakkens hætte på, og ligger sig ned
Igennem en masse grene og blade, kan man se den grå himmel ovenover
Hun lytter efter lyden af regnen der rammer træerne dér, allerøverst oppe
Jorden føles kold og fugtig, og hun fryser lidt
Hun ligger længe sådan og kikker op på de smukke træer
De fugtige blade bevæger sig lette og elegante ovenover hende
Her under dem står det hele stille
Noget uvurderligt nærmer sig en afslutning – noget andet begynder
Hun venter et par minutter mere før hun rejser sig for at gå hjem i regnen
.
Vi er ved at få udvidet vores entre, og kommer derfor til at mangle ca. 5 kvm fliser.
Det ville måske være lettest at ligge nogle nye.
Men jeg kan faktisk godt lide de gamle oprindelige fliser. De er dejlige specielle.
Jeg er også lidt modstander af at man skal rykke altid op med roden i sit hus og skifte alt hvergang trenden skifter. Jeg kan godt lide at huset beholder lidt af sit oprindelige look.
Måske er det muligt at finde nogle af de gamle fliser. Det ville det faktisk være mest optimalt syntes jeg. Så gamle fliser søges.....
Lige siden jeg så den ovn første gang, har jeg været træt af den, fordi den var fuldstændig magen til en jeg havde tidligere, og den havde fuldstændigt de samme kedelige skavanker.
Og i dag stod den altså alt, og vi endte med at tage bollerne over til Lenas ovn, så vi kunne få noget at spise.
Selvom at der er blevet bagt rigtig mange boller i den ovn, glæder jeg mig faktisk lidt over at skulle tage afsked med den dumme ovn – farvel og tak!
I dag fik jeg endeligt mine kasser hjem med de udgivne kort.
Dejligt at se dem alle sammen.
Og hvor er der altså mange. Sådan rundt regnet 4000 stk.
I sidste uge var jeg på Café træf, hvor jeg mødtes med nogle vidunderlige tøser, min ”december mødregruppe”.
Vi havde alle termin i december 2003, og lærte hinanden at kende imens vi var gravide.
Oprindeligt var vi 9 gravide tøser. Nogle faldt fra hen af vejen, og igennem de sidste ca. 3-4 år har gruppen bestået at 6.
Vi laver hvert år en plan for hvornår vi skal mødes på café og hvornår vi mødes med ungerne hjemme hos hinanden. Så ligger disse dato’er fast. Men det garanterer selvfølgelig ikke at man kan deltage på alle de datoer der er fastlagte. Men sådan er det jo.
Det altid hyggeligt at ses, også selv når man har været forhindret i stykke tid. Dejligt!
Jeg glæder mig til næste træf – og håber at der ikke dukker noget op!
Vi holder vores møder på forskellige café steder i Aalborg, som vi skiftes til at bestemme. Og der er heldigvis mange gode steder at vælge imellem.
Denne gang blev det på Café Luna, som ligger centralt i Aalborg, på hjørnet af Boulevarden og Christiansgade.
Nogle år tilbage, havde jeg en lejlighed lige rundt om hjørnet af Café Luna, så derfor vil det altid være et specielt sted for mig.
Tidsmæssigt (og økonomisk), har jeg dog brugt flest timer på Café Ib René Cairo som ligger i Reberbansgade, men det er en helt anden historie :-)
På billedet nedenunder er Maria, Joan, Maj-Britt og Laila. Karina kunne desværre ikke være med.
.
Der er flere numre på ”Listen Without Prejudice” af George Michael, som jeg ikke kendte så godt, før her ganske nyligt. Jeg har flere gange hørt numret ”The won’t go when I go”, uden af det sagde mig noget, og måske har jeg i virkeligheden, slet ikke lyttet ordentlig efter.
Men lige pludselig forstår jeg hvad det nummer handler om. Og nu har det så til gengæld, fået rigtig godt ram på mig. Måske er der tale om noget med tilbage virkende kraft!??
Oprindeligt var det Stevie Wonder der skrev det i 1974. George Michael valgte så at lave sin egen version på hans plade, som udkom i 1990. Og jeg må indrømme at jeg helt klart syntes bedst om hans version, som på mig virker kraftfuld og enormt intenst.
Det er et både smukt og meget sørgeligt nummer. Som handler om det mest uundgåelige for os alle....og selvom at det til tider er lidt tabulagt, og det ikke noget man som sådan taler om, så vover jeg pelsen og siger det højt her alligevel:
Det sidste nummer jeg ønsker at der skal spilles, engang jeg ikke er mere, ”when I go”, er George Michael’s version af ”The won’t go when I go”
Sådan…..det var da ikke så svært alligevel at få sagt.
No more lying friends
Wanting tragic ends
Though they do pretend
They won't go when i go
All those bleeding hearts
With sorrows to impart
Were right here from the start
And they won't go when i go
And i'll go
where i've longed
To go so long
Away from tears........
(se resten af teksten her.)
Min omsorgsfulde søn, Oscar, fik den fine idé at han ville bygge et hus til vores 5 katte.
Balder, vores hund, har jo et hundehus, og derfor mente Oscar at det var naturligt at de også skulle have et.
I går kom han stolt hjem med huset som han har lavet nede i ”fritteren”.
Og der ser godt nok ud til at kattene sætter pris på drengens omtanke for dem.
-
Opslag
