I går aftes lavede jeg nogle paper dolls, eller påklædningsdukker som de hed da jeg var barn. Jeg skal bruge dem til noget bordpynt til en kommende fest.
Jeg har lavet dem og tøjet i Adobe Illustrator, som er mit farvorit program.
Jeg elsker at tegne i Illustrator, og så er det jo super fint, når man kan sidde lørdag aften og finde på en god undskyldning for at hygge sig med det.
Og det er skønt at have to tøser der syntes at deres mor laver sådan nogle morsomme ting. Så der skal nok videreudvikles lidt på det koncept med tiden. Og det er slet ikke så ringe.
Den har overlevet 3 unger og vi har været rigtig glade for den.
Den har været fantastisk at køre med, og vi har ikke skånet den på nogen måde imens vi har haft den. Der er blevet trillet mange ture, vi været i skoven, på stranden, og ind og ud af bilen…..utallige gange igennem de sidste 7 år. Den eneste ”fejl” som den havde, var at den var falmet meget af solen.
Det var lidt vemodigt at tage afsked med den, men på en måde også fint at komme af med den. Dejligt at andre også kan få glæde af den.
Skyer er morsomme, og med bare en smule fantasi kan det hurtigt ligne et eller andet.
Tidligere i dag, et sted i Nordjylland, blev de store sluser åbnet.
Regnskyer og torden kom rullende hen over himlen, som en stor mørkegrå dyne, og i ca. 30 minutter væltede det ned med vand.
Bagefter lå der meget vand på vejene og kloakken kunne slet ikke følge med.
I det meste af weekenden var Oscar i fodboldskole. Mikrofodboldskolen, som er arrangeret af DBU, er for de seks- til otte-årige.
Det har været et super fint arrangement, der har løbet over 3 dage, 3 - 5 timer hver dag.
Weekenden har budt på en masse fodboldtræning med lette tekniske øvelser og forskellige lege. Hvert år er der et tema, og i år var det, som det ses på billedet ovenover, ”Indianere”.
Der var en rigtig god stemning blandt børn og voksne – og jeg håber meget at det bliver gentaget næste år. Jeg syntes at de frivillige har gjort et rigtig flot stykke arbejde.
Der skulle lige gå 5 dage, får jeg kunne sætte ord til mine billeder af min forulykkede bil.
I onsdags var jeg på vej til lægen med min yngste datter.
Jeg skulle svinge ind af en sidevej fra en hovedgade. Lidt længere fremme, og midt på vejen, holdte der en gravko. Da jeg begyndte at svinge, bliver jeg umiddelbart, ramt af en minibus. Jeg havde ikke set den, fordi den lå en blind vinkel bag ved den store gravko, så jeg blev frygtelig chokeret da den ramte mig.
Der kommer et kæmpe brag, min bil bliver drejet 180 grader rundt, så den vender modsatte af hvad den vej jeg skulle, og så bliver vi samtidig skubbet ca. 20 m ned af vejen.
Luna som sad på bagsædet, skreg og blev selvfølgelig også meget forskrækket.
Heldigvis skete der ingen alvorlige personskader, og Luna lader til at være sluppet med forskrækkelsen og uden varige men. Hun har ingen problemer med at skulle køre bil, heller ikke med sin mor.
Der skete heller ikke noget med den anden bilist, og hans bil var ikke slemt tilredt.
Min bil er totalskadet, og det er jeg selvfølgelig frygtelig ked af. Selvom at det er en ”ældre” Citroën ZX fra 1996, har den kørt upåklageligt i 3 år. Og det er vist første gang, at jeg har haft en (brugt) bil, der har været så problemfri. Den var lige blevet synet og havde fået fixet et par ting.
S….. ærgerligt.
Nu er jeg på jagt efter en ny bil, og det bliver Citroën Berlingo.
I forhold til Toyota og WW, som jeg tidligere har sværget for, så syntes jeg, at man får meget bil for pengene, ved køb af Citroën. Men jeg tror også at det afhænger meget af hvem man køber sin bil af, og hvem der laver på den. Jeg stoler 100 % på min leverandør og mekaniker.
Og lige nu glæder jeg mig til at få min ”nye” bil, så jeg kan blive mobil igen.
Jeg har været heldig og er meget taknemlig for min søde svigermor og dejlige naboer, der har hjulpet med transportproblemerne i de sidste dage.
Jeg er lidt små skadet efter uheldet og jeg er stadigvæk chokeret, og mærker det tydeligt, når jeg kører bil. Jeg forventer når som helst at der kommer et kæmpe brag. Men jeg håber at det hele snart fortager sig igen.
Og selvom at jeg var så uheldig at køre galt, så syntes jeg alligevel at jeg var heldig, fordi der ikke skete mere…..som min søde mand siger, det er jo kun en omgang metal.
Året første rabarber høst er i hus, og de dufter helt fantastiske.
Jeg bruger ugentlig ret meget tid på vasketøj. Det er absolut ikke min yngling beskæftigelse, men det er svært at komme udenom. Til at forsøde de der knapt så spændende huslige opgaver, har jeg fundet på at lytte til lydbøger. Hvis bogen er rigtig god, bliver man nemt suget lidt væk fra det man er i gang med, og ind i bogens univers.
Ungernes skabe trængte virkelig til en grov sortering og oprydning. Det tager tid at komme igennem alle tre. Det er helt utroligt som de vokser ud af deres tøj, det er lidt svært at forstå……
En anden ting som jeg slet ikke kan forstå er, det tilbagevenden problem med de enlige strømper. Hvor bliver de dog af?
Der er jo ikke tale om 3-6 strømper der forsvinder, men en hel bunke. Engang imellem smider jeg dem alle ud, og det tydeligvis ved at være et stykke tid siden sidst. Det kan jo være at der lige dukker en makker op…..
Men sådan gik den dag altså med det, og jeg nåede lige at blive færdig med Stieg Larssons, ”Pigen der legede med ilden”. Fantastisk bog, lige som forgængeren, og måske også lidt bedre end den første.
Haven kalder på en kærlig og fast hånd. Der er mange, mange ting at lave derude.
Tid er der ofte ikke for meget af, så det er ofte noget med at prioriterer…..
I løbet at de sidste uger, med et vejr der kalder på udendørs aktiviteter, har vi været en del udenfor.
Vi har allerede spist i haven flere gange, og lavet mad på vores Bon Fire.
Jesper er igang med at montere vores terrasse, som har været skilt af siden sidste år, hvor vi fik facaden renoveret og skiftet alle vinduerne. Det skulle efter sigende gå hurtigere med af skille den af end at samle den igen. Det bliver dejligt med en brugbar terrasse igen.
Jeg har flettet to små hegn i begge sider af vores terrasse. Et ”Belgisk Pilehegn”, som er levende hegn lavet af pil. Det bliver spændende at se, når det springer ud,Jeg har stadigvæk en masse pil som står i vand, som jeg har planlagt at lave samme type hegn, i bunden af haven.
Min køkkenhave er jeg kommet lidt sent i gang med i år. Men jeg skal nu nok nå det. Sidste år have jeg gjort mine højbede parate og plantet frø i dem, i april måned. Af en eller anden årsag sprang det lidt i luften for mig, og jeg måtte opgive det ene bed.
Det er aldrig sket før, og jeg var ikke så tilfreds med det.
En del af det skete da vi i maj måned rejste til Ungarn. Det lykkes mig aldrig at få finde min små gulerods og rødbedespirer imellem alt ukrudtet, og til sidst blev det mere eller mindre kvalt.
For at undgå at gentage den kedelige overtagelse af min køkkenhave igen år, har jeg valgt at forspire mine frø. På den måde håber jeg, at min planter får et lille forspring i forhold til ukrudtet.
Opslag
