Haven kalder



Haven kalder på en kærlig og fast hånd. Der er mange, mange ting at lave derude.
Tid er der ofte ikke for meget af, så det er ofte noget med at prioriterer…..
I løbet at de sidste uger, med et vejr der kalder på udendørs aktiviteter, har vi været en del udenfor.

Vi har allerede spist i haven flere gange, og lavet mad på vores Bon Fire.



Jesper er igang med at montere vores terrasse, som har været skilt af siden sidste år, hvor vi fik facaden renoveret og skiftet alle vinduerne. Det skulle efter sigende gå hurtigere med af skille den af end at samle den igen. Det bliver dejligt med en brugbar terrasse igen.

Jeg har flettet to små hegn i begge sider af vores terrasse. Et ”Belgisk Pilehegn”, som er levende hegn lavet af pil. Det bliver spændende at se, når det springer ud,Jeg har stadigvæk en masse pil som står i vand, som jeg har planlagt at lave samme type hegn, i bunden af haven.



Min køkkenhave er jeg kommet lidt sent i gang med i år. Men jeg skal nu nok nå det. Sidste år have jeg gjort mine højbede parate og plantet frø i dem, i april måned. Af en eller anden årsag sprang det lidt i luften for mig, og jeg måtte opgive det ene bed.

Det er aldrig sket før, og jeg var ikke så tilfreds med det.
En del af det skete da vi i maj måned rejste til Ungarn. Det lykkes mig aldrig at få finde min små gulerods og rødbedespirer imellem alt ukrudtet, og til sidst blev det mere eller mindre kvalt.

For at undgå at gentage den kedelige overtagelse af min køkkenhave igen år, har jeg valgt at forspire mine frø. På den måde håber jeg, at min planter får et lille forspring i forhold til ukrudtet.

0 Comments:

Post a Comment