Min store, smukke, skønne og dygtige Oscar bliver i dag 7 år.
Hvor bliver tiden dog af?

Jeg syntes ikke at det er ret længe siden at han var min lille baby. Jeg kan tydeligt huske da jeg tog billedet af far og søn i sofaen, Og alligevel er der sket meget på de syv år, siden han kom til verdenen.

I dag har vi fejret ham og haft den nærmeste familie på besøg.
Vi har været på ”Opgave Jagt” og så er der selvfølgelig blevet spillet en del på Wii.
Oscar og bedstefar plejer at holde fælles fødselsdag, hvor der helt sikkert ville være gode ben på menu’en. I år skulle vi så finde på noget andet, og Oscar ville gerne have ”Kylling i Cola”.
Det har han smagt ovre hos hans gode ven, Viktor, så det måtte vi forsøge at lave.
Det blev slet ikke så ringe endda.

Viktor fylder også 7 år i dag .
Oscar og ham skal holde fødselsdagsfest for klassen imorgen.

Jeg er sikkert på at det nok skal blive rigtig god dag, og forhåbentlig med 18 trætte og glade børn til afhentning igen om eftermiddagen..


.



Her til aften har vi været nogle stykker af sted og oplevet et foredrag med min fætter, Per Kauffmann. (Det er han med det finulige krokodille våben ovenover).

Per er storvildtjæger, en trofæjæger, og har efterhånden jagtet mere end folk har flest.

Nu er det ikke fordi jeg har de store interesser for jagt. Det siger mig ikke så meget, og jeg kan jo dårligt tage livet af de mus vi har her i huset. Og j
eg må indrømme at jeg nok aldrig helt har forstået det der med jagt. Men nu syntes jeg måske at jeg har fattet lidt af det.

Per sagde noget i retningen af, at det ikke var selve skuddet der var det spændende, men alt det der lå op til selve skuddet. Og det kan jeg faktisk godt følge lidt.

Men det er også lidt anderledes interessant, når det handler om jagthistorier fra spændende oplevelser overalt i verden. Bl.a om moskus og sæl i Grønland, bjørne i Minnesota og Alaska, alligatorer i Floridas sumpe, vildsvin i Ungarn, og meget andet.

Per er en god beretter, og man bliver hurtigt suget ind i hans stemningsfyldte og morsomme jagthistorier.

Gråspurv & Grizzly er titlen på hans bog, der udkom sidste år, som handler om de vigtigste og mest spændende af hans knap 50 jagtrejser i udlandet, heraf mange i USA.

Efter denne aften glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med bogen.



Fødselsdag



I går var min svigerfars fødselsdag, og selvom at han døde d. 25. november 2008, så ville det være helt forkert at lade hans fødselsdag går ubemærket hen.
Så vi var fast besluttet på at fejre ham på en eller anden måde.

Vi var alle samlet og kørte på kirkegården med blomster, hjerter og lys.
Isabella havde lavet en perleplade til bedstefar som hun gerne ville ligge på hans gravsted. Bagefter tog vi hjem til bedste, hvor vi fik noget som bedstefar sikkert ville have sat stor pris på: ”gode ben og citron fromage”.

Oscar har også lavet en gave til bedstefar, men han nåede ikke at får den helt færdigt til fødselsdagen, så imorgen tager vi op med den. Han har selv fundet på gaven som består af et marmeladeglas, med bedstefars navn slebet udenpå. Ved siden af har han lavet et hjerte og på toppen er der en fin engel. Indeni glasset lille brev men en hilsen som han har skrevet til sin bedstefar.
Kommer han på at han vil skrive flere breve, åbner han bare glasset og putter den i.
Det er en rigtig fin gave syntes jeg.

Fastelavn



I går var der fastelavnsfest i den lokale hal og Dorthe havde lovet at bage 50 af de mange fastelavnsboller til festen. Ungerne og jeg tog ned for at hjælpe eller underholde mens hun bagte. Det var rigtig hyggeligt og alle ungerne fik leget før de blev klædt ud og vi tog til fastelavnsfest.

Det er altid meget spændende at se de mange forskellige dragter som ungerne har på, og hvilken af dragterne der går mest igen. I år var det vist ”Darth Vader” og der er altid tonsvis af flotte prinsesser. Indimellem er der også nogle morsomme og ret gode påhits.
Fremmødet var helt i top og det var meget festligt.

I år fandt vi vores dragter i Gul og Gratis.
I år var Oscar klædt ud som en Alien, Isabella som en fe og Luna vist også en fe eller prinsesse.
Mikkel, som er Luna's kæreste, var klædt ud i den flotteste Tin soldat kostume.





Sikken en fest



Min mor fyldte år i januar og vi var selvfølgelig samlet i familien for at fejre det.
Og Luna tog det med at fejre det meget bogstaveligt. Der var temmelig meget gang i hende det meste af aftenen, både med leg, dans og sang.


Men lige pludselig blev der meget stille…….hun var faldet i søvn i hundekurven, med legetøj og kort spredt ud over hele gulvet omkring hende.


Sikken en fest……


Gullaschsuppe



Vi har været i Ungarn to gange indenfor det sidste 1½ år.
Grunden til at vi valgte at køre til Ungarn, var for at besøge min svigerinde og min bror som var udstationeret dernede, i en forstad til Budapest.
Smuk by iøvrigt.

Jeg har været en del steder, men jeg har aldrig rejst i Østeuropa - så det var en dejligt at se lidt af det også.

En af de ting som vi stiftede bekendtskab med på vores tur var Ungarsk Gullaschsuppe, som vi syntes smager rigtig godt.
Min mor er blevet rigtig god til at lave det, og jeg har nu også, efter flere forsøg, fundet frem til min egen opskrift. Jeg laver som regel en stor portion, så der er rigeligt til at fryse ned.

Veninder

Isabella holdte fødselsdag for børnehaven lige efter nytår.
Hun havde glædet sig meget til at få tøserne fra hendes stue på besøg.


Det var en rigtig hyggelig dag og Isabella var især glad for besøg af Lærke og Mille, som hun har savnet meget.
Der er to børnehaver i den by som vi bor ved. I den ene, som er meget lille institution, starter alle de tre årige, og når de er ca. 4½ - 5 år bliver de flyttet ned i den store integrerede institution i sammen by.
Isabella har gået i den store siden august sidste år. Hun er glad for at være der, men savner indimellem Mille og Lærke.
Isabella og Lærke har gået i dagpleje sammen, og har altid været ret glade for hinanden.
Heldigvis kommer de snart til at gå i sammen børnehave igen.

Billederne her er af Isabella og Lærke fra forrige år, sidste år og i år – jeg syntes det er nogle meget bedårende tøser.






Nymølle Bæk









På årets første søndag, tog hele familien på en frisk gåtur ved Nymølle Bæk sammen med min svigermor og min svoger og hans 3 børn.

Nymølle Bæk er et kuperet bakkelandskab med græssede enge, og indimellem små bøge bevoksninger. Stedet er fredet for at beskytte en række arter og naturtyper.
Det er helt fantastisk og meget unikt sted. Og ingen af os kunne helt komme i tanke om, hvorfor vi ikke har været der i flere år. Men det kom vi lynhurtigt i tanke om. Det er næsten umuligt at komme igennem med en barnevogn eller klapvogn, og det er man jo ret afhængig af med små børn.

Men på denne tur havde vi hverken klapvogn eller barnevogn med. Luna på snart tre, blev hjulpet en del på turen, mest af bedste. Jorden var frossen og nogle steder var der temmelig glat, og hun blev hurtigt træt. Far og onkel Benny måtte have hende på skulderen et par gange også.
Jeg var snot forkølet og måtte pudse næse hvert 10 minut, men det var en rigtig dejlig tur - og vi må helt sikkert besøge Nymølle Bæk oftere i fremtiden.