Gråspurv & Grizzly



Her til aften har vi været nogle stykker af sted og oplevet et foredrag med min fætter, Per Kauffmann. (Det er han med det finulige krokodille våben ovenover).

Per er storvildtjæger, en trofæjæger, og har efterhånden jagtet mere end folk har flest.

Nu er det ikke fordi jeg har de store interesser for jagt. Det siger mig ikke så meget, og jeg kan jo dårligt tage livet af de mus vi har her i huset. Og j
eg må indrømme at jeg nok aldrig helt har forstået det der med jagt. Men nu syntes jeg måske at jeg har fattet lidt af det.

Per sagde noget i retningen af, at det ikke var selve skuddet der var det spændende, men alt det der lå op til selve skuddet. Og det kan jeg faktisk godt følge lidt.

Men det er også lidt anderledes interessant, når det handler om jagthistorier fra spændende oplevelser overalt i verden. Bl.a om moskus og sæl i Grønland, bjørne i Minnesota og Alaska, alligatorer i Floridas sumpe, vildsvin i Ungarn, og meget andet.

Per er en god beretter, og man bliver hurtigt suget ind i hans stemningsfyldte og morsomme jagthistorier.

Gråspurv & Grizzly er titlen på hans bog, der udkom sidste år, som handler om de vigtigste og mest spændende af hans knap 50 jagtrejser i udlandet, heraf mange i USA.

Efter denne aften glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med bogen.



0 Comments:

Post a Comment