Nymølle Bæk









På årets første søndag, tog hele familien på en frisk gåtur ved Nymølle Bæk sammen med min svigermor og min svoger og hans 3 børn.

Nymølle Bæk er et kuperet bakkelandskab med græssede enge, og indimellem små bøge bevoksninger. Stedet er fredet for at beskytte en række arter og naturtyper.
Det er helt fantastisk og meget unikt sted. Og ingen af os kunne helt komme i tanke om, hvorfor vi ikke har været der i flere år. Men det kom vi lynhurtigt i tanke om. Det er næsten umuligt at komme igennem med en barnevogn eller klapvogn, og det er man jo ret afhængig af med små børn.

Men på denne tur havde vi hverken klapvogn eller barnevogn med. Luna på snart tre, blev hjulpet en del på turen, mest af bedste. Jorden var frossen og nogle steder var der temmelig glat, og hun blev hurtigt træt. Far og onkel Benny måtte have hende på skulderen et par gange også.
Jeg var snot forkølet og måtte pudse næse hvert 10 minut, men det var en rigtig dejlig tur - og vi må helt sikkert besøge Nymølle Bæk oftere i fremtiden.

0 Comments:

Post a Comment