I de sidste to dage har vi fejret Isabella’s 5 års fødselsdag, som hun har glædet sig til i et stykke tid. I går havde vi familien på besøg, og selvom at vi i høj grad mangler og savner et familiemedlem, var det en god dag.
Vejret var smukt, skoven kaldte og vi fik os dejlig og god gåtur.
Igen i dag har huset været fuld af liv, og vi været heldige at have gode venner til at komme og være med til at fejre Isabella.
Hun har tydeligvis haft nogle rigtig gode dage, nydt at være midtpunkt for en kort stund og fået nogle rigtig gode gaver.

Hendes lillesøster på snart 3 år, mente at det i dag var hendes tur til at have fødselsdag!

For et stykke tid siden fik vi super smart bage bog fra min svigerinde, (Tak Bente!) og den er vi rigtig glad for.
Den er rigtig god, fordi der er meget at vælge imellem, og det er langt mere overskueligt for ungerne at være med til at bestemme ud fra. Isabella har valgte nogle farverige Cupcakes og nogle seje museboller.

Det er bestemt ikke sidste gang at den bog bliver brugt til at vælge ud fra, og flere har allerede lagt ”bestillinger” ind til deres fødselsdag.

Det bliver ikke til noget med de julekort i år.
Det erkender jeg - sådan er det bare.
Så derfor ønsker jeg at alle må få:

en glædelig jul og et godt nytår!

Jeg glæder mig til fri og hygge med familien. Jeg glæder mig til at se julelys i mine smukke ungers øjne, når de får besøg af julemanden og når de åbner deres gaver. Jeg glæder mig til at åbne de gaver som mine unger har selv har lavet. Jeg glæder mig til at fejre Isabella der fylder 5 år d. 27. december. Jeg glæder mig til at være sammen med gode venner, både før og efter nytåret.

Tillykke med fødselsdagen idag til Ina og til min kære far, som ville være fyldt 68 idag.

Det slår mig lige pludselig, at jeg ikke har sendt et eneste julekort i år. Jeg plejer at være rimlig flittig til at skrive dem. Det er som regel ikke fordi jeg føler mig forpligtet til det, men fordi jeg har lyst og syntes at det er hyggeligt. Men i år har jeg altså ikke lige kommet i gang med det, måske har jeg i virkeligheden slet ikke lyst. Måske kan jeg skrive et nytårskort i stedet for?

For et stykke tid siden, kom jeg i tanke om at det kunne være skægt at lave nogle julekorts forslag til Go-Card. Nu har jeg jo lavet nogle stykker i forvejen, men ikke et eneste julekort. Men det var temmelig meget for sent at jeg kom i tanke om det, og de havde allerede planlagt alle de julekort som de skulle bruge. Men jeg fik ros for mine tidligere kort, fik at vide, at de ofte er ret populære i stativerne. Det er jeg selvfølgelig meget glad for at høre.

Jeg blev spurgt om jeg ville lave nogle nytårs kort. Og umiddelbart tænkte jeg, at det havde jeg lige ikke noget bud på, og at jeg ikke vil bruge tid på det. Men inden der var gået to dage havde jeg lavet to forslag til nytårskort og et enkelt til Valentines. Alle tre kort blev godkendt :)
I de næste to uger hænger to af mine kort i Go-Card stativerne og jeg er som altid lidt spændt på at se dem.

Og så har jeg jo to slags nyårs kort at vælge imellem, hvis jeg skulle komme i tanke om at jeg vil i gang med det.

Jako-Bole Teatret er et mindre teater med mange forestillinger. Teatret blev startet 1978 i Aalborg, og fik sit navn, af Jakob Magid og Ole Michael Christensen. Det er et fantastisk teater og de er utrolig dygtige.

Vi køber, med stor glæde, hvert år deres abonnementer til vores børn. Det er så smart indrettet, at man kan vælge abonnement, så det er alderssvarende til ens barn.

I år er det første gang at Luna kan være med. Og hun er lige så begejstret for det, som de to andre er.
Forestillingerne er ofte små og intime, og næsten altid magiske og rammende. Vi er aldrig gået skuffet derfra.

I weekenden var det heldigvis min tur til at komme i teateret. Jeg var af sted med Isabella og Oscar. Aldersgruppen hed 4-6 år, og der kan Oscar lige klemme sig ind et par måneder længere.

Vi så stykket: ”24 - En anderledes julekalender”.
En forestilling uden ord. Den var både sjovt og medrivende.
Vi gik storsmilende derfra som altid.

Vi glæder os rigtig meget til ”hive stikket ud” for en stund, og opleve den næste fantastiske forestilling på Jako Bole i 2009.

I flere år i træk, (jeg aner ikke hvor mange) har ”Julemandens Hus” været parkeret på Sæby Torv.
Her kan børn og barnlige sjæle, få en lille snak med julemanden og hans kone, få lidt slik, og aflevere sin ønskeseddel.

Det er altid hyggeligt på torvet, og Julemandens Hus kalder på et besøg, når man går forbi.
Vi har været deroppe siden Oscar var helt lille. Det er efterhånden blevet til en tradition hos os.
Ungerne er ofte ret generte og står med store øjne og kikker på julemanden, der sidder der i hans stole og snakker til dem. De taler ofte om det længe efter og jeg tror at besøget er noget som betyder lidt for dem.
Som nævnt tidligere, tror Oscar ikke heeeelt på det med julemanden m.m. længere. Men han var, skægt nok, den som gik mest op i, om vi havde fået det HELE noteret i hans julebrev.

Vi havde en rigtig hyggelig tur til Sæby, sammen med bedste.

Tidligt i morges bankede det på døren, og udenfor sad der tre nisser i en kurv. Hos Isabella og Oscar var der stor gensynsglæde. Luna kan vist ikke helt huske hendes nisse fra sidste år, men blev nu meget glad for den alligevel.

Det er blevet til en tradition, siden Oscar var helt lille, at ungerne, har hver deres nisse at passe på igennem december måned. Og indimellem kommer nissen med gaver. Der har altid været en vidunderlig magi omkring det – og de hygger sig meget med det. Lige efter nytår forsvinder nisserne igen op på loftet.

I år ville Oscar gerne vide om de nisser der ikke bare var noget jeg fandt på? Det samme gælder for julemanden og tandfeen. En havde nemlig fortalt ham at ingenting af det passer, og jeg kan jo ikke benægte det overfor ham nu hvor er han snart er 7.
For at han ikke skal "ødelægge" det magiske hos hans søstre eller hos andre i hans alder som stadigvæk bliver fortryllet af troen på julemanden osv., har jeg aftalt med ham, at han ikke fortæller videre, ihvertfald ikke lige nu. Selvom at han nu ved at hans nisse bare er en dukke, så har den været med ham hele dagen, og han passer godt på den.

Jeg har fundet nisserne hos Maileg. Jeg faldt pladask for det finurlige og meget flotte design lavet af Dorthe Mailil. Og der er sket rigtig meget med den virksomhed siden jeg købte den første nisse til Oscar for 5 år siden.

En hård dag, men en smuk afsked.....

Det er uretfærdigt, det er forbandet unfair.

Jeg kan mærke vreden rulle ind over mig og ligge som en tung dyne. Jeg genkender følelsen af afmagt fra 1996 da min far døde af kræft.
Det er så ydmygende at nogen skal dø på den måde. Det er lidt ligesom en plante der langsomt visner bort. Det er frygteligt at se mennesker som man er så tæt på og holder meget af, visne hen på denne frygtelige måde. Det er ondt.

Det satte spor at stå ved min fars side på hospitalet, føle afmagten, alt imens han døde fra os.
I en alder af bare 55 år. Sikken et spild!

Efter et stykke tid med dyb sorg, blev jeg vred. Meget vred.
Jeg tror at flere omkring mig, havde svært ved at forstå min afmagt og vrede. Man skal nok selv have været der.


Selvom at der flere år siden nu, kan jeg indimellem blive lidt vred over hans død.
Det er stadigvæk er forbandet unfair og jeg mangler ham stadigvæk. Det gør vi alle som var ham nær, samt min mand og mine børn, som desværre aldrig nåede at møde ham.
Et stykke hen ad vejen, lærer man vel at leve uden og acceptere det. På sin helt egen måde…….

I morgen skal vi begrave min svigerfar som desværre døde i tirsdags.
Et livsglad menneske, med så meget at byde ind med.
Og kun 57 år. Han skulle endeligt til at holde fri, nyde godt af mange års hårdt arbejde og nusse om hans kone.
Det er slet ikke til at forstå. Meningen er i hvert fald ikke at finde.

Jeg er meget begejstret for Tina Dickow triologi "A Beginning, A Detour, An Open Ending", som udkom i september. Som tidligere, har hun lavet noget spændende og fantastisk.
Både musikken og lyrikken bag er smuk og medrivende.

Jeg drømmer stadigvæk om et nyt kamera.

Efter den uheldige hændelse med vores kamera, har jeg virkelige problemer med at undvære det.
Danm.....jeg kan bare ikke fungerer uden et kamera.

Så noget af den seneste tid er gået meget at tjekke nogle forskellige ud, som kunne være et bud på et nyt kamera. Lige nu står valget imellem Nikon d60 eller et Canon EOS 450D.
Begge får rigtig gode anmeldelser – så det er virkelig et svært valg......


Nikon d60:


Artikel fra PC World
Artikel fra Digital Foto Online


Canon EOS 450D:


Artikel fra PC World
Artikel fra Digital Magasinet

Helst man ønsker at være elsket
I mangel derpå beundret
I mangel derpå frygtet
I det mindste at være afskyet og foragtet
Sjælen gyser tilbage for det tomme rum
og ønsker kontakt for enhver pris

Dette rammende citat af Hjalmar Söderberg hørte jeg for første gang her til aften.
Vi var inviteret til et forældremøde i den lokale daginstitution, hvor Anni Poulsen fra Aalborg Pædagogiske Semarium, holdte et meget interessant foredrag omkring relationspædagogik.

Pædagogerne, dagplejere og andre der arbejder med børn i Brønderslev - Dronninglund Kommune, har haft en del fokus og læring omkring ICDP. (Og andre steder rundt omkring i landet)ICDP står for: International Childhood Development Program, og kort fortalt bygger den på, at vi bliver til i samspil med andre.
Børn lever op til vores forventninger, både de positive og de negative, så den voksne må være ansvarlig for relationen ved at vise omsorg for barnet og være anerkendende og støttende.

Alt i alt har det givet stof til eftertanke og det vel i grunden slet ikke så ringe endda.

Vi har plantet græskar i et hjørne af vores have i år. Og som tidligere har de vokset sig kæmpe store.
Jeg er lidt forundret over at min mine Squashplanter slet har givet noget udbytte i år. Måske sker der noget når man planter dem sammen med Græskar??
Jeg kunne måske godt have tænkt mig en mere fifty fifty fordeling af udbyttet.
Men det nu altid hyggeligt og skægt at lave græskar lygtemænd.

...det er sådan et voldsomt ord.
Og hvor er det dog frygteligt at indrømme, at man kan være afhængig af materielle ting.
Men jeg lider virkeligt.

Jeg har haft et uheld med min mobil og mit kamera, som nu ikke længere fungerer.
Jeg kan til nøds undvære min telefon. Til nøds…….
Den mobil som jeg har lånt, kan ikke helt måle sig med min HTC Touch, men jeg er dog meget glad for overhovedet at have en.

Men jeg mangler og savner virkelig mit kamera. Helt utroligt meget……

Mennesker der kan gøre noget andre, uden at have en større bagtanke bag, er i mine øjne, pragtfulde mennesker.

Vi har været heldige, at have haft besøg af sådanne mennesker i dag, min mor, min bror og min svigerinde. De havde tilbudt sig selv, til at give den en skalle, her på vores adresse. Og sådan et tilbud, siger vi absolut ikke nej tak til.

Vores udvendige renovering er i grove træk ved at være færdigt for nu. Og det er ved at være et stykke tid siden at håndværkerne ”rejste” igen. Næste år skal det nypudsede murværk males.
De nye vinduer ser fantastiske ud, og specielt efter i dag, hvor Bente har pudset dem både udvendigt og indvendigt. Sikken et stort arbejde!

Vi har renoveret lidt indvendigt igennem de sidste år, specielt på ungernes værelser, men vi mangler stadigvæk en del.
For at få et større overblik over ”projekterne”, har jeg lavet et regneark. Et eller andet sted, hjalp at mig at få det ud af hovedet og nedfældet.

Flere vognmænd som leverer vin til vores butik Adelino, beklager sig over at de har svært ved at bakke ind og læsse af, fordi vores indgangsparti er for smalt. Det er det i hvert fald ikke længere, takket være min mors ihærdige trimning.

Udover det har vi fået flyttet en del jord, kørt en trailerfuld affald, sat 3 udendørs lamper op, fået malet et værelse indvendigt og meget meget mere.

Det var herligt med nogle ekstra hænder. Vi har nået en del og jeg er super taknemligt for hjælpen.

Mange tak til Jer alle tre!

Vi bor et godt sted, med masser af dejlige naboer.
Margrethe og Preben er nogle af de herligste og sødeste mennesker som jeg har mødt.
Vi finder altid en masse og tale om, og det er altid enormt hyggeligt.
De har den skønneste have, men masser af frodige frugttræer, som vi fik lov at høste lidt af.
Så vi kom glade og taknemlige hjem med favnen fulde de dejligste æbler, pærer og morbær.

Indtil videre er der blevet lavet æble/morbær marmelade, æble/ingefær marmelade og så lige en æblekage.

Vi har selv plantet 10 frugt træer for 4 år siden.
Og først i år er det gået op for mig, hvorfor der aldrig kommer frugt på de træer, og hvorfor der er 2 af dem der er gået helt ud.
Det hænger nemlig lidt samme med at rådyrene syntes at det er lidt underbart at gå dernede i haven og hygge sig. Jeg væbner mig med dyb tålmodig, imens jeg nyder naboens frugt træer, og håber på en udsigt til lidt frugt næste sommer i min egen have.




.

Til trods for det fantastiske vejr, har denne uge har ikke den allerbedste uge, og det har der været flere grunde til.
Hovedpunkter var nok at jeg fik et afslag fra noget, som jeg havde sat mig lidt op efter. Og jeg blev skuffet og ked af det, da det ikke faldt ud som jeg havde håbet på at det ville.
Senere samme dag, skete der et uheld med en taske, noget vand og min forholdsvise nye telefon og vores kamera. Ingen af delene virker mere.

Need I say more?

I lørdags pakkede tøserne og jeg, kort efter vores morgenmad, cyklene og top på svampejagt.
Det er da oplagt når man bor lige ved skoven og vejret er helt vidunderligt.
Og hvor svært kan det være, når ens nabo vælter sig i kantareller.
Han nægter dog at fortæller hvor han finder guldstykkerne henne ;)
Men skoven er vel stor nok til os alle, så jeg håber på at jeg kan hitte mine egne gemmesteder..

Vi har selv et lille bitte stykke skov på vores egen jord, som er rimelig uberørt og vildt, og det gør det måske lidt mere spændende at kommer ”derind”. Yderligere er der indimellem rådyr derinde, og der valgte vi at starte vores skattejagt. Det kunne da være skægt at finde "guld" på egen jord.
Jeg tror virkeligt at tøserne hyggede sig stort. De plukkede stort set alt hvad de fandt af svampe.
Og det var lidt interessant når man virkelig går skovbunden efter og studerer det hele nøje, og på en anden måde end man måske plejer.

Min svigermor var frisk og havde fundet ud af, at der faktisk var en lokal svampetur med en svampe guide, senere samme dag, og den tur måtte vi alle da med på.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver den store svampe ekspert. Så jeg bør nok holde mig til at være kantarel jæger….hvis jeg altså kunne finde dem.

Men jeg giver ikke så let op.
Vejret skulle blive super godt her i denne uge, og skoven står jo og kalder på at blive kildet lidt ved bunden…….

En andens kantarel fund...en kæmpe kantarel.

.

Vi er ved at få udvidet vores entre, og kommer derfor til at mangle ca. 5 kvm fliser.
Det ville måske være lettest at ligge nogle nye.
Men jeg kan faktisk godt lide de gamle oprindelige fliser. De er dejlige specielle.
Jeg er også lidt modstander af at man skal rykke altid op med roden i sit hus og skifte alt hvergang trenden skifter. Jeg kan godt lide at huset beholder lidt af sit oprindelige look.

Måske er det muligt at finde nogle af de gamle fliser. Det ville det faktisk være mest optimalt syntes jeg. Så gamle fliser søges.....