ICDP - Relationspædagogik

Helst man ønsker at være elsket
I mangel derpå beundret
I mangel derpå frygtet
I det mindste at være afskyet og foragtet
Sjælen gyser tilbage for det tomme rum
og ønsker kontakt for enhver pris


Dette rammende citat af Hjalmar Söderberg hørte jeg for første gang her til aften.
Vi var inviteret til et forældremøde i den lokale daginstitution, hvor Anni Poulsen fra Aalborg Pædagogiske Semarium, holdte et meget interessant foredrag omkring relationspædagogik.

Pædagogerne, dagplejere og andre der arbejder med børn i Brønderslev - Dronninglund Kommune, har haft en del fokus og læring omkring ICDP. (Og andre steder rundt omkring i landet)ICDP står for: International Childhood Development Program, og kort fortalt bygger den på, at vi bliver til i samspil med andre.
Børn lever op til vores forventninger, både de positive og de negative, så den voksne må være ansvarlig for relationen ved at vise omsorg for barnet og være anerkendende og støttende.


Alt i alt har det givet stof til eftertanke og det vel i grunden slet ikke så ringe endda.

0 Comments:

Post a Comment