December skov











I de sidste to dage har vi fejret Isabella’s 5 års fødselsdag, som hun har glædet sig til i et stykke tid. I går havde vi familien på besøg, og selvom at vi i høj grad mangler og savner et familiemedlem, var det en god dag.
Vejret var smukt, skoven kaldte og vi fik os dejlig og god gåtur.
Igen i dag har huset været fuld af liv, og vi været heldige at have gode venner til at komme og være med til at fejre Isabella.

Hun har tydeligvis haft nogle rigtig gode dage, nydt at være midtpunkt for en kort stund og fået nogle rigtig gode gaver.

Hendes lillesøster på snart 3 år, mente at det i dag var hendes tur til at have fødselsdag!

For et stykke tid siden fik vi super smart bage bog fra min svigerinde, (Tak Bente!) og den er vi rigtig glad for.
Den er rigtig god, fordi der er meget at vælge imellem, og det er langt mere overskueligt for ungerne at være med til at bestemme ud fra. Isabella har valgte nogle farverige Cupcakes og nogle seje museboller.

Det er bestemt ikke sidste gang at den bog bliver brugt til at vælge ud fra, og flere har allerede lagt ”bestillinger” ind til deres fødselsdag.






Det bliver ikke til noget med de julekort i år.
Det erkender jeg - sådan er det bare.
Så derfor ønsker jeg at alle må få:

en glædelig jul og et godt nytår!


Jeg glæder mig til fri og hygge med familien. Jeg glæder mig til at se julelys i mine smukke ungers øjne, når de får besøg af julemanden og når de åbner deres gaver. Jeg glæder mig til at åbne de gaver som mine unger har selv har lavet. Jeg glæder mig til at fejre Isabella der fylder 5 år d. 27. december. Jeg glæder mig til at være sammen med gode venner, både før og efter nytåret.

Tillykke med fødselsdagen idag til Ina og til min kære far, som ville være fyldt 68 idag.

Nytårs kort

Det slår mig lige pludselig, at jeg ikke har sendt et eneste julekort i år. Jeg plejer at være rimlig flittig til at skrive dem. Det er som regel ikke fordi jeg føler mig forpligtet til det, men fordi jeg har lyst og syntes at det er hyggeligt. Men i år har jeg altså ikke lige kommet i gang med det, måske har jeg i virkeligheden slet ikke lyst. Måske kan jeg skrive et nytårskort i stedet for?

For et stykke tid siden, kom jeg i tanke om at det kunne være skægt at lave nogle julekorts forslag til Go-Card. Nu har jeg jo lavet nogle stykker i forvejen, men ikke et eneste julekort. Men det var temmelig meget for sent at jeg kom i tanke om det, og de havde allerede planlagt alle de julekort som de skulle bruge. Men jeg fik ros for mine tidligere kort, fik at vide, at de ofte er ret populære i stativerne. Det er jeg selvfølgelig meget glad for at høre.

Jeg blev spurgt om jeg ville lave nogle nytårs kort. Og umiddelbart tænkte jeg, at det havde jeg lige ikke noget bud på, og at jeg ikke vil bruge tid på det. Men inden der var gået to dage havde jeg lavet to forslag til nytårskort og et enkelt til Valentines. Alle tre kort blev godkendt :)
I de næste to uger hænger to af mine kort i Go-Card stativerne og jeg er som altid lidt spændt på at se dem.

Og så har jeg jo to slags nyårs kort at vælge imellem, hvis jeg skulle komme i tanke om at jeg vil i gang med det.










Jako-Bole Teatret er et mindre teater med mange forestillinger. Teatret blev startet 1978 i Aalborg, og fik sit navn, af Jakob Magid og Ole Michael Christensen. Det er et fantastisk teater og de er utrolig dygtige.

Vi køber, med stor glæde, hvert år deres abonnementer til vores børn. Det er så smart indrettet, at man kan vælge abonnement, så det er alderssvarende til ens barn.

I år er det første gang at Luna kan være med. Og hun er lige så begejstret for det, som de to andre er.
Forestillingerne er ofte små og intime, og næsten altid magiske og rammende. Vi er aldrig gået skuffet derfra.

I weekenden var det heldigvis min tur til at komme i teateret. Jeg var af sted med Isabella og Oscar. Aldersgruppen hed 4-6 år, og der kan Oscar lige klemme sig ind et par måneder længere.

Vi så stykket: ”24 - En anderledes julekalender”.
En forestilling uden ord. Den var både sjovt og medrivende.
Vi gik storsmilende derfra som altid.

Vi glæder os rigtig meget til ”hive stikket ud” for en stund, og opleve den næste fantastiske forestilling på Jako Bole i 2009.

Julemandens Hus



I flere år i træk, (jeg aner ikke hvor mange) har ”Julemandens Hus” været parkeret på Sæby Torv.
Her kan børn og barnlige sjæle, få en lille snak med julemanden og hans kone, få lidt slik, og aflevere sin ønskeseddel.

Det er altid hyggeligt på torvet, og Julemandens Hus kalder på et besøg, når man går forbi.
Vi har været deroppe siden Oscar var helt lille. Det er efterhånden blevet til en tradition hos os.
Ungerne er ofte ret generte og står med store øjne og kikker på julemanden, der sidder der i hans stole og snakker til dem. De taler ofte om det længe efter og jeg tror at besøget er noget som betyder lidt for dem.
Som nævnt tidligere, tror Oscar ikke heeeelt på det med julemanden m.m. længere. Men han var, skægt nok, den som gik mest op i, om vi havde fået det HELE noteret i hans julebrev.

Vi havde en rigtig hyggelig tur til Sæby, sammen med bedste.



Tidligt i morges bankede det på døren, og udenfor sad der tre nisser i en kurv. Hos Isabella og Oscar var der stor gensynsglæde. Luna kan vist ikke helt huske hendes nisse fra sidste år, men blev nu meget glad for den alligevel.

Det er blevet til en tradition, siden Oscar var helt lille, at ungerne, har hver deres nisse at passe på igennem december måned. Og indimellem kommer nissen med gaver. Der har altid været en vidunderlig magi omkring det – og de hygger sig meget med det. Lige efter nytår forsvinder nisserne igen op på loftet.

I år ville Oscar gerne vide om de nisser der ikke bare var noget jeg fandt på? Det samme gælder for julemanden og tandfeen. En havde nemlig fortalt ham at ingenting af det passer, og jeg kan jo ikke benægte det overfor ham nu hvor er han snart er 7.
For at han ikke skal "ødelægge" det magiske hos hans søstre eller hos andre i hans alder som stadigvæk bliver fortryllet af troen på julemanden osv., har jeg aftalt med ham, at han ikke fortæller videre, ihvertfald ikke lige nu. Selvom at han nu ved at hans nisse bare er en dukke, så har den været med ham hele dagen, og han passer godt på den.

Jeg har fundet nisserne hos Maileg. Jeg faldt pladask for det finurlige og meget flotte design lavet af Dorthe Mailil. Og der er sket rigtig meget med den virksomhed siden jeg købte den første nisse til Oscar for 5 år siden
.