Fødselsdag og museboller





I de sidste to dage har vi fejret Isabella’s 5 års fødselsdag, som hun har glædet sig til i et stykke tid. I går havde vi familien på besøg, og selvom at vi i høj grad mangler og savner et familiemedlem, var det en god dag.
Vejret var smukt, skoven kaldte og vi fik os dejlig og god gåtur.
Igen i dag har huset været fuld af liv, og vi været heldige at have gode venner til at komme og være med til at fejre Isabella.

Hun har tydeligvis haft nogle rigtig gode dage, nydt at være midtpunkt for en kort stund og fået nogle rigtig gode gaver.

Hendes lillesøster på snart 3 år, mente at det i dag var hendes tur til at have fødselsdag!

For et stykke tid siden fik vi super smart bage bog fra min svigerinde, (Tak Bente!) og den er vi rigtig glad for.
Den er rigtig god, fordi der er meget at vælge imellem, og det er langt mere overskueligt for ungerne at være med til at bestemme ud fra. Isabella har valgte nogle farverige Cupcakes og nogle seje museboller.

Det er bestemt ikke sidste gang at den bog bliver brugt til at vælge ud fra, og flere har allerede lagt ”bestillinger” ind til deres fødselsdag.




0 Comments:

Post a Comment