Og jeg tror muligvis at der kommer til at gå et stykke tid i denne tilstand, imens jeg håber på en snarlig film udgivelse, af en af koncerterne fra 25 Live Touren.
Det var en vidunderlig koncert og Joan og jeg havde en super hyggelig tur. (Tak for turen Joan!)
På vejen hjem talte vi omkring det med at blive ”ramt” af musik og det ikke at blive det.
Og vi kunne hurtigt blive enige om at vi begge hører til den let påvirkelig gruppe.
Jeg tror lidt personligt på, at det hænger lidt sammen med om man lader sig ”ramme”, og om man er åben overfor den oplevelse man står overfor.
Det er lidt svært at forklare, og det lyder helt sikkert også lidt flippet.
Men som George sagde i går: "Sometimes you just have to give a f… about what other people thinks!”
– og det kan han jo have ret i.
Selve åbningen af koncerten med numret ”Waiting” var smuk og det virkede fremragende.
George Michael leverede, som forventet, varen hele vejen igennem koncerten. Bandet var nu også ganske fremragende. Det var en utrolig musikalsk og visuel oplevelse.
På Ekstrabladets hjemmeside kan man se et klip fra koncertet:
(Jeg undrer mig over, hvad kameramanden dog laver med det kamera, nu når der endeligt var givet lov til at filme? - Men jeg selvfølgelig også glad for gensynet :)
Selvom at vores siddepladser var placeret et godt stykke tilbage – virkede det rigtig godt fordi vi sad i midten for scenen og kunne derfor se hvad der foregik, og opleve det super flotte sceneshow. Og på den afstand kunne man også sagtens se (på storskærmen), at hovedpersonen stadigvæk forstår at bevæge sig og se usandsynlig sexet ud på en scene.
Scene set up’et bestod af to stor skærme i siderne og en kæmpe skærm der rullede ned over scene kanten, og som George Michael stod på. Ind imellem skærmene var bandet placeret i 3 etager.
Setlisten indeholdt et godt og solidt udpluk af hans musik igennem de sidste mange år.
På flere tidspunkter under koncerten, ved hans mere up-tempo numre, var det umuligt at sidde ned, og taget på Parken var næsten ved at lette af den suveræne stemning. Der var også ballader der fik hårene til at rejse sig i nakken. George Michael sang så intenst, at man lidt glemte at der faktisk var 45.000 mennesker omkring en.
Alt i alt – fantastisk – og lige nu nyder jeg eftervirkningen, og det at være ramt og (be)rørt af ”The Final One” med George Michael......."and I'm feeling good"
På lørdag skal jeg i Parken og opleve, og tage afsked med, en af de største stjerner nogen sinde.
En kontroversiel stjerne, som jeg virkelig beundrer.
Georgios Kyriacos Panayiotou, bedre kendt som George Michael.
I 1985, da jeg var 13 år, købte jeg min første Wham plade i en kæmpe plade forretning i Lissabon. På det tidspunkt var jeg ret forgabt i Robert Redford (yeaaah really) og George Michael. Min Portugisiske farmor påstod hårdnakket at mit store idol der på pladecoveret var homoseksuel, hvilket jeg selvfølgelig nægtede at han var. Hun havde jo faktisk ret, selv at der gik en del år før han officelt sprang ud som homoseksuel.
Jeg er dog ikke så forgabt i ham som jeg var dengang :)
Nu er jeg bare fascineret af ham som den store kunstner han er.
Hans tekster er på én gang hjertegribende og provokerende.
Det er fantastisk og betagende.
Jeg sidder med kriller i maven og høre min egen private George Michael kompilation.
Det går først virkeligt op for mig koncerten på lørdag er the final George Michael koncert, hans afskeds koncert. So sad. Egentlig syntes jeg at det er frygteligt trist når sådan et kæmpe talent har valgt takker af.
Men jeg vil fortsat lytte til den musik som han har lavet, og nyde det.
Og mon ikke at det bliver et brag af en koncert.
Jeg glæder mig ihvertfald rigtig meget. (jeg tager en pakke kleenex i tasken for en sikkerheds skyld, jeg kender jo mig selv - og min evne til at rørt :)
Jeg skal afsted med Joan og jeg er sikker på at vi får en hyggelig tøsetur.
Nogle af det numre som jeg håber på at høre til koncerten, som også er er nogle af mine farvoritter, blandt mange:
Spinning the Wheel
Older
Cowboys And Angels
Outside (Jeg elsker historien bag denne sang og hans flabede måde at svare igen på – Frisk gjort)
Freek
Precious box (Fantastisk nummer!!)
Nedenunder her er et udsnit af lyrikken
– resten kan ses på www.georgemichael.com, hvor man i øvrigt kan hører alt hans musik (gratis).
Precious Box
[.."In my house there's a circle,
where the life comes in
From the stars to my home,
down through the stone,
I could have been so alone,
Without my precious box
Have I a family? I guess not
I've never seen a lot of beauty
In my life.
Well in your house there are servants,
and the lights all dim
Such a beautiful home,
your agent's on the phone,
they neverleave you alone
The party never stops!
You say that's fantasy,
I say "So what,
I need a little beauty..."
So let me in,
You know you've kind of got under my skin
You know we never see a lot of the action round here
My dear
You may want to strip again
And you look so fine in your Gucci suit
And you're making more money than your daddy
could have imagined
But people can go out of fashion,
honey, yeah, any time
Precious keeps me company
Keeps me from being alone
..................."]
Byggerod – det er lidt hårdt, især når det efterhånden er over alt, inde og udenfor.
Men det bliver rigtig godt - det tror jeg på.
Vi har haft håndværkere ”boende” siden onsdag d. 30. juli – og der er blevet knoklet løs med facaderenovering på vores hus.
Vi har længe undværet vores kontor og vores soveværelse, men jeg tror snart at vi kan flytte ind igen.
Håndværkerne må have haft en fantastisk weekend, fordi de har været super effektive i dag.
Selvom at jeg har frosset lidt idag uden vinduer og døre rundt omkring, så har jeg glemt det igen, fordi jeg sidder og nyder mine nye vinduer i stuen.
Bortset fra at de hverken er fuget eller rengjorte endnu, så kan jeg med sikkerhed sige…..det ser fantastisk ud!!!
Jeg har forsøgt fange den løbende forandring af huset med mit kamera.
Hvis du har lyst kan du følge med her:
Som alle andre forældre, er jeg selvfølgelig meget stolt af mine guldklumper.
Oscar begyndte at spille fodbold for 3 år siden, da han var 3 år. Egentlig skulle man være 4 år, og selvom at han ikke ikke var overmodig, fik han fik lov til at spille lidt med. Han var ret interesseret i det. Desunden mente hans bedstefar allerede på det tidspunkt at kunne ane nogle ret gode fodbold evner hos drengen.
I år er der virkelig sket noget med hans fodbold spil, og jeg er overrasket og virkelige forundret.
Jeg indrømmer at min viden inden for fodbolden ikke er stor, så derfor kender jeg heller ikke de rette termer. Men han er godt til at takle bolden fra modstanderen og så han scorer en pænt antal af mål. Oveni det laver han nogle ret seje tricks, med at narre ”fjenden”, når de forsøger at tage bolden fra ham.
Jeg er imponeret og stolt når jeg ser ham spille, især fordi det ser så legende let ud for ham.
Som hans mor, og bliver jeg vel også let imponeret :) 
Da der var sæsonstart i år, var lillesøster Isabella på 4 år med. Ud i det blå fik hun lige pludselig lyst til at starte med at spille fodbold. Og det fik hun selvfølgelig lov til.
Nu har hun været af sted til nogle kampe her igennem sommeren, og hun er vild med det.
Det er helt utroligt som, hun giver den gas på banen. Hun er mere vovet end Oscar var da han på hendes alder. Han var lidt tøvende i at tage bolden fra de andre, og han formodede ikke at løbe gennem banen og have bolden med som hun kan allerede nu. Ud over det, så får hun også bolden i det rigtige mål. Hun er så sej!
Så jeg bliver glad når jeg ser de to give den gas på banen, imens deres far og jeg undres over, hvor disse evner kommer fra.
Turneringer/Kampe
I går skulle de spille kamp, i hver sin by. Det var ikke helt nemt, men det gik heldigvis fint at nå det hele.
Når vi er af sted så spiller de typisk 2-4 kampe mod forskellige byer, efter et program som nogle mennesker har brugt deres sparsomme fritid på at få til at gå op i en højere enhed, udfra de tilmeldte idrætsforeninger.
Frivillige trænere, forældre og børn møder så efter dette skema.
Desværre sker det alt for ofte at vi venter på en bestemt by skal dukke op. Og det er Hjallerup!
Det er underligt hvorfor de så ofte melder sig til, for så slet ikke at dukke op.
Egentlig er det lidt pinligt og faktisk også til stor irritation.
Først står vi og venter, de kunne jo være forsinket. Og så skal hele skemaet lige tilpasses, så at det hele kommer til at passe igen, nu hvor de så ikke deltager.
Helt galt var det sidste år, da der skulle spilles turnering hos Hjallerup og de ikke selv dukkede op!!!
Nå ja der kom vist omsiden én og låste dører op til omklædningen og smed et par mål ud, inden han kørte igen.
Så ehm……Kom igen – Hjallerup :)
Vi starter om eftermiddag og slutter når ikke vi kan mere.
Lige meget hvor vi (pigerne) snyder, så taber vi altid……stort.
I år spillede vi på en meget kuperet hestemark, (hestene blev hensigtmæssigt nok, lige flyttet inden kampen startede), og det skulle vise sig at være en morsom rundboldbane.
Som bevis kan man se billederne nedenunder. Pigerne inde og drengene ude.
Fantastisk - Ja måske lige bortset fra mit styrt i en hestepære - som næsten ingen så....hmmm :)
I dag var ungerne og jeg med bedste til høstfest, "Høst som i gamle dage", der i store træk handlede om, hvordan man i gamle dage fik høsten i hus. Der var mange ting at kikke på, bl.a. selvbindere, tærskeværk, smedje, Ferguson maskiner i lange baner og meget, meget andet.
Det var en hyggelig dag og jeg fik, for første gang i mit liv, prøvet at malke en ko.
Ud over de velsmagende jødekager, bagt i en stenovn (uhmm), fik både ungerne og jeg fik en masse ud af det.
Et forsøg på at lave "Line Art"
2 kommentarer Indsendt af Christina Endelt kl. torsdag, august 14, 2008Jeg har virkelig hygget mig med Photoshop her til aften – derfor kommer jeg så også for sent i seng……IGEN.
"Line Art" - det går kort fortalt ud på at lave billeder ud fra originale fotografier.
Tak for linket Christian!!!
Utroligt som tiden flyver af sted – Det er ikke til at fatte at min lille dreng, nu er en stor dreng, der skal starte i skole. Han har været klar til det længe. Så det passer nu nok meget godt.
Det var skægt at se dem alle, sidde spændte på deres nye pladser, der i børnehaveklassen.
Der var også lidt nervøsitet i luften. Fordi de knapt nok ved helt præcist hvad det lige er, de nu står overfor. I hvert fald dem som ikke har større søskende der allerede går i skole.
I forhold til at jeg har kendt mange af disse børn siden de gik i dagpleje, syntes jeg at det er forunderligt at de nu skal starte deres lange liv i skoleverdenen. Der er sket rigtig meget.
De er blevet store.
Og da der blev sunget morgensang, i skolens gynmastiksal, sammen med de andre børn på skolen, stod de alle der og så, så små ud.
Stolt og lidt rørt, er jeg som mor, velvidende at nu starter en helt ny tid, med et barn i skole.
Spændende……..
I sidste uge havde jeg nogle seriøse problemer med min labtop, en fin lille rød Dell XPS M1330.
Som mange andre er jeg meget glad for min computer. Jeg bruger den flittigt og er faktisk pænt afhængig af den. Og det gjorde derfor lidt ondt, da jeg så hvordan Dell’s udsendte tekniker skilte den af i atomer. 
Men han så heldigvis ud til at vide præcis hvad han lavede, og fik den også samlet igen og løst problemet med den.
Dejlige on-site garanti.
Thank You D e l l
En festlig fest
I går var vi til storartet og meget festlig 40 års fødselsdag.
Der var stillet et kæmpe party telt op i haven og der var live band i 3-4 timer.
Folk var i super humør og der var gang i teltet.
Jeg har sjældent set folk danse så meget.
Festligt! 
Der var over 100 gæster og en del af dem var lokale.
Eftersom jeg ikke er indfødt og det faktum at vi faktisk bor et godt stykke uden for byen, så kan det godt være lidt svært lige at kende alle og hvordan alting lige hænger sammen.
Og der er en overhængende risiko for at man kommer til at udvide horisonten og lære nye mennesker at kende, hvilket jeg nu syntes altid er spændende.
Når man som jeg, er lidt mørkere i huden end folk er de fleste danskere, har mørkt hår og mørke øjne – så kan det godt skabe lidt spørgelysten, måske især i en lille by.
På de sene natte timer bliver jeg kontaktet af en af de lokale som ikke kender mig og omvendt. Han og nogle andre, havde siddet og talt lidt sammen, og nu skulle de have deres nysgerrighed stillet, og han var så den heldige vinder af at skulle udføre opgaven.
Han kommer hen til mig og siger:
”ja øh….vi sad lige og talte om…..hvor du kommer fra – måske Rumænien eller så’n?”.
Jeg kunne ikke lade være med at være næsvis, måske var det rommen??
- Jeg fik sagt noget med:
”som alle andre….kom jeg ud af tissekonen på min mor”.
Ja ok – det var måske lidt flabet af mig og den stakkels mand fik slet ikke stillet hans nysgerrighed..
Men lige i øjeblikket syntes jeg at det var ham der var lidt flabet, og jeg havde virkelig ikke lyst til at svare på det. Egentlig passede det mig lidt fint om han og de andre kunne gå tænke over, om der mon nu kom en indvandring i den lille by af flere af min slags. Uh hvilken uhygge….
Slemme slemme mig.
(Måske var der noget i den rom og Cola.)
I et forsøg på at rode bod på det igen, undskylder jeg hermed.
Jeg er godt klar over at chancen for at han læser min blog er meget lille – men så har jeg da forsøgt.
Forklaring på min mørke glød og min tendens til overskæg er at jeg er barn af en nordjysk blondine og en mørk mand fra Lissabon.
É isso/That’s it!
Min bror og min svigerinde kom i dag hjem til Danmark, efter 2 års udstationering i Ungarn.
Vi havde planlagt at ville overraske dem når de ankom til deres sommerhus, i deres ”lille røde”.
Det var rigtig skægt at overraske dem, selvom ungerne m.m. var lige ved at miste tålmodigheden, imens vi stod og gemte os bag ved garagen.
Det har helt sikkert skabt lettere forundring hos naboer og forbipassererne, at vi stod der spændning og småfnes i 30 min. med flag i hånden.
Jeg tror at de blev glade for at se os.
Og vi er i hvert fald glade for at have dem i Danmark igen.
Så…..Velkommen hjem Bente og Carlos!!!
Det gik lidt for stærkt, men det har været så hyggeligt og dejligt.
Faktisk har vi haft 4 uger, fordi vi i maj måned kørte en tur til Ungarn, for at besøge min bror og svigerinde som bor dernede.
Eller rettere boede. De er netop nu på vej hjem til Danmark igen, og vi glæder os til at få dem tættere på igen.
Det ville lidt nemt og komfortabelt at stikke langt væk fra vores store hus renoverings projekt, men det ville nok ikke være for smart. Men en lille flugt blev det da til i et sommerhus i Hou/Hals i 1½ uge.
Det var temmelig befriende at komme lidt væk hjemmefra. Der er alt for mange ting man ”burde” tage sig af, når man er hjemme. Det er ofte svært at give helt slip for pligter og arbejdsopgaver, og det tror jeg er nødvendigt indimellem.
Vi er i hvert fald meget taknemlige over at kunne låne det fine sommerhus.
Og så måtte vi hjem igen til sand, rod og hus renovering.
I går havde jeg mødre-gruppe træf. Det er en gruppe som blev dannet da jeg ventede den yngste og som fortsatte efter at vi fødte. Men som mange andre af denne slags grupper, er det svært at ses så ofte, når ens barsel ender og det bliver småt med tid.
Selvom at der går lidt længe imellem at vi ses, er det hygsomt at vi holder kontakten ved lige.
Lige nu er det sådan at gruppen er spredt med 3 i Nordjylland, 1 på Fyn og 1 i Kenya.
Det var skægt at se hvor store, de ”små” efterhånden var blevet.
Senere var vi inviteret over en af naboerne, til en lille havefest, under en kæmpemæssig og meget smuk blodbøg.
Det var super hyggeligt og vi nød snobrød og vin, imens mørket kom snigende over os.
Vi skålede på sommeren og sad og gøs lidt ved tanken om vinter……
Opslag
