Nabofest - Høstfest



Endnu en dejlig weekend er nu slut. Vi var i går til den årlige nabofest, som vi skiftes til at afholde. Egentlig er nabofest en lidt forkert betegnelse. Nabolagfest beskriver det vist lidt bedre i denne sammenhæng. Når man bor på landet har man mange naboer, og det lidt svært at definere hvor mange naboer man egentlig har. Og det gør bestemt heller ikke noget.
Vi er ca. 15 husstande, som igennem flere år har en fast tradition om at mødes, til en festdag i august. Og som altid, var det en fantastisk og meget hyggelig dag..
Vi starter om eftermiddag og slutter når ikke vi kan mere.
Et fast punkt på dagsordenen er rundbold, pigerne mod drengene.
Lige meget hvor vi (pigerne) snyder, så taber vi altid……stort.

I år spillede vi på en meget kuperet hestemark, (hestene blev hensigtmæssigt nok, lige flyttet inden kampen startede), og det skulle vise sig at være en morsom rundboldbane.
Jeg skal ikke kunne sige om det var strømmen i hegnet rundt omkring marken, eller den skrappe hældning der gjorde det – men holdene lå meget lige i år. Og det var altså helt uden snyd.
Som bevis kan man se billederne nedenunder. Pigerne inde og drengene ude.
Fantastisk - Ja måske lige bortset fra mit styrt i en hestepære - som næsten ingen så....hmmm :)




I dag var ungerne og jeg med bedste til høstfest, "Høst som i gamle dage", der i store træk handlede om, hvordan man i gamle dage fik høsten i hus. Der var mange ting at kikke på, bl.a. selvbindere, tærskeværk, smedje, Ferguson maskiner i lange baner og meget, meget andet.

Det var en hyggelig dag og jeg fik, for første gang i mit liv, prøvet at malke en ko.
Ud over de velsmagende jødekager, bagt i en stenovn (uhmm), fik både ungerne og jeg fik en masse ud af det.



0 Comments:

Post a Comment