I sidste uge havde jeg nogle seriøse problemer med min labtop, en fin lille rød Dell XPS M1330.

Som mange andre er jeg meget glad for min computer. Jeg bruger den flittigt og er faktisk pænt afhængig af den. Og det gjorde derfor lidt ondt, da jeg så hvordan Dell’s udsendte tekniker skilte den af i atomer.




Men han så heldigvis ud til at vide præcis hvad han lavede, og fik den også samlet igen og løst problemet med den.
Dejlige on-site garanti.
Thank You D e l l


En festlig fest
I går var vi til storartet og meget festlig 40 års fødselsdag.
Der var stillet et kæmpe party telt op i haven og der var live band i 3-4 timer.
Folk var i super humør og der var gang i teltet.
Jeg har sjældent set folk danse så meget.
Festligt!




Der var over 100 gæster og en del af dem var lokale.
Eftersom jeg ikke er indfødt og det faktum at vi faktisk bor et godt stykke uden for byen, så kan det godt være lidt svært lige at kende alle og hvordan alting lige hænger sammen.
Og der er en overhængende risiko for at man kommer til at udvide horisonten og lære nye mennesker at kende, hvilket jeg nu syntes altid er spændende.


Når man som jeg, er lidt mørkere i huden end folk er de fleste danskere, har mørkt hår og mørke øjne – så kan det godt skabe lidt spørgelysten, måske især i en lille by.

På de sene natte timer bliver jeg kontaktet af en af de lokale som ikke kender mig og omvendt. Han og nogle andre, havde siddet og talt lidt sammen, og nu skulle de have deres nysgerrighed stillet, og han var så den heldige vinder af at skulle udføre opgaven.
Han kommer hen til mig og siger:
”ja øh….vi sad lige og talte om…..hvor du kommer fra – måske Rumænien eller så’n?”.

Jeg kunne ikke lade være med at være næsvis, måske var det rommen??
- Jeg fik sagt noget med:
”som alle andre….kom jeg ud af tissekonen på min mor”.

Ja ok – det var måske lidt flabet af mig og den stakkels mand fik slet ikke stillet hans nysgerrighed..
Men lige i øjeblikket syntes jeg at det var ham der var lidt flabet, og jeg havde virkelig ikke lyst til at svare på det. Egentlig passede det mig lidt fint om han og de andre kunne gå tænke over, om der mon nu kom en indvandring i den lille by af flere af min slags. Uh hvilken uhygge….

Slemme slemme mig.
(Måske var der noget i den rom og Cola.)

I et forsøg på at rode bod på det igen, undskylder jeg hermed.
Jeg er godt klar over at chancen for at han læser min blog er meget lille – men så har jeg da forsøgt.

Forklaring på min mørke glød og min tendens til overskæg er at jeg er barn af en nordjysk blondine og en mørk mand fra Lissabon.

É isso/That’s it!