Svampejagt





I lørdags pakkede tøserne og jeg, kort efter vores morgenmad, cyklene og top på svampejagt.
Det er da oplagt når man bor lige ved skoven og vejret er helt vidunderligt.
Og hvor svært kan det være, når ens nabo vælter sig i kantareller.
Han nægter dog at fortæller hvor han finder guldstykkerne henne ;)

Men skoven er vel stor nok til os alle, så jeg håber på at jeg kan hitte mine egne gemmesteder..

Vi har selv et lille bitte stykke skov på vores egen jord, som er rimelig uberørt og vildt, og det gør det måske lidt mere spændende at kommer ”derind”. Yderligere er der indimellem rådyr derinde, og der valgte vi at starte
vores skattejagt. Det kunne da være skægt at finde "guld" på egen jord.
Jeg tror virkeligt at tøserne hyggede sig stort. De plukkede stort set alt hvad de fandt af svampe.
Og det var lidt interessant når man virkelig går skovbunden efter og studerer det hele nøje, og på en anden måde end man måske plejer.

Og sikken en morsom samling vi havde bagefter.



Min svigermor var frisk og havde fundet ud af, at der faktisk var en lokal svampetur med en svampe guide, senere samme dag, og den tur måtte vi alle da med på.
Det var da også lidt interessant at få lidt af vide om de svampe man finder.
Også her syntes jeg at ungerne hyggede sig stort med at gå og lede i skoven.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver den store svampe ekspert. Så jeg bør nok holde mig til at være kantarel jæger….hvis jeg altså kunne finde dem.

Men jeg giver ikke så let op.
Vejret skulle blive super godt her i denne uge, og skoven står jo og kalder på at blive kildet lidt ved bunden…….

En andens kantarel fund...en kæmpe kantarel.

0 Comments:

Post a Comment