Der er flere numre på ”Listen Without Prejudice” af George Michael, som jeg ikke kendte så godt, før her ganske nyligt. Jeg har flere gange hørt numret ”The won’t go when I go”, uden af det sagde mig noget, og måske har jeg i virkeligheden, slet ikke lyttet ordentlig efter.

Men lige pludselig forstår jeg hvad det nummer handler om. Og nu har det så til gengæld, fået rigtig godt ram på mig. Måske er der tale om noget med tilbage virkende kraft!??

Oprindeligt var det Stevie Wonder der skrev det i 1974. George Michael valgte så at lave sin egen version på hans plade, som udkom i 1990. Og jeg må indrømme at jeg helt klart syntes bedst om hans version, som på mig virker kraftfuld og enormt intenst.
Det er et både smukt og meget sørgeligt nummer. Som handler om det mest uundgåelige for os alle....og selvom at det til tider er lidt tabulagt, og det ikke noget man som sådan taler om, så vover jeg pelsen og siger det højt her alligevel:

Det sidste nummer jeg ønsker at der skal spilles, engang jeg ikke er mere, ”when I go”, er George Michael’s version af ”The won’t go when I go”

Sådan…..det var da ikke så svært alligevel at få sagt.



No more lying friends
Wanting tragic ends
Though they do pretend
They won't go when i go

All those bleeding hearts
With sorrows to impart
Were right here from the start
And they won't go when i go

And i'll go
where i've longed
To go so long
Away from tears........

(se resten af teksten her.)