Golftur



Min mor er en ivrig og faktisk også en meget habil golf spiller.
For nogle år siden var vi med hende ude og spille. Efter et par gange kunne vi godt forstå hendes interesse for det, man bliver lynhurtigt bidt af det. Det er skæg, ret udfordrende og samtidigt får man motion og en masse frisk luft.

Det er bare en meget tidskrævende aktivitet, som vi ikke føler at vi har tid til lige nu.
Men det ikke utænkeligt at vi kommer i gang med det, når ungerne er blevet lidt større.

Min søn Oscar på 6 år, har fået nogle juniorkøller fra hans onkel og tante, og han har da også spillet lidt med dem på græsplænen herhjemme. Men ingen af os kan jo give ham den helt rigtige og kyndige vejledning. Og så er det jo rart med en mormor der bare kan det gylle der ;)

Hun inviterede Oscar med på tur, og i går spillede de på Dronninglund Golfbane.

Oscar mente selv at han kunne klare banen med de 18 huller, uden at ane helt hvor lang sådan en bane faktisk er. Fornuftigt nok valgte det at ”nøjes” med at spille på Par 3-banen. De virkede til at have haft en rigtig fin tur. Og straks efter han kom hjem – gik han ud på græsplænen og øvede sig.

2 Comments:

  1. Anonym said...
    Ja det var en fin tur! Som man kan se på billedet er svinget perfekt, så det skal nok blive godt med lidt øvelse. Han mener også at han er klar til stor bane nu :-O
    Kh
    mormor
    Anonym said...
    Jeg har også en 6 årig golf spiller, der spiller hver uge med skolen. Jeg satser på han kommer til at tjene til min pension ;-)

    Mette

Post a Comment