I forbindelse med en nylig opdatering af mit cv og lignende dokumenter, stødte jeg på nogle betegnelser som jeg blev meget i tvivl om var hensigtsmæssige at bruge.

Så jeg havde et par interessante samtaler i dag over Messenger, med to af mine mere intellektuelle venner (Ea og Aksel, jeg får vel lidt goodwill for at nævne navne ikke?).

Og vores, eller måske mere min undren gik på, om man stadigvæk kalder det for en cd-rom?
For nogle år tilbage kunne det slet ikke hedde andet. Og det var meget vigtigt, at det skulle stå med stort: CD-ROM. Men hvad er den nutidige rette betegnelse?

En cd - Er det så ikke forbehold musik indhold?
En multimedie cd – Så er det vel som sådan meget fleksibelt, hvad der er på den.

Og hvad så når vi taler om en internet side?
I mine unge dage, som ny udsprunget multimedie designer, omkring 2000 – der hed det website, når man skulle være rigtig smart (– og det skulle, og ville vi jo helst være).
Og siden syntes jeg er termen ”hjemmesider” har vundet mere og mere indpas.
Findes der ikke noget sådan midt imellem?
Webside
Online markedsføring
bud....?


Jeg var sådan lidt dristig at tage til en samtale i sidste uge, lettere ramt af influenza. Så jeg kan godt fraråde andre at gøre det samme. Det er vist mest optimalt at melde afbud, hvis ikke man er helt klar i spyttet :)


Men efter snart en uge med influenza, ser det ud til at virus er ved at slippe sit klamme greb på mig. Jeg er stadigvæk en slap og træt reje – men jeg regner med snart at være på fuld damp igen.

0 Comments:

Post a Comment