Jeg har i mange år været fan af Tim Christensen og tidligere Dizzy Mizz Lizzy.
Jeg syntes at han er, lige som den fantastiske Tina Dickow, en af de bedste soloartister og sangskrivere som vi har her i Danmark. De har begge de samme overlegne musiske kvaliteter.

Der har været en længere pause fra Tim Christensen siden hans udgivelse af ”Honeyburst” i 2003 og til hans seneste ”Superior” fra november sidste år. Før det var det ”Secrets On Parade” i 2000, som var hans første soloudgivelse efter Dizzy Mizz Lizzy.
De to udgivelser med Dizzy Mizz Lizzy og de to før denne seneste har jeg altid syntes rigtig godt om. Jeg er ikke så begejstret for det sidste, som hans tidligere udgivelser, men det er absolut heller ikke dårligt.

I går aftes spillede han på Skråen i Aalborg, vi var en flok på 8 der var taget af sted sammen. Det var en fantastisk og festlig aften, og jeg tror ikke at det bliver sidste gang at vi finder på sådan noget.

Sidste gang at jeg var til koncert med Tim Christensen var det også på Skråen, tilbage i november 2003. Det var en lidt anden konstellation, måske lidt mindre festligt, fordi jeg var få uger fra termin med Isabella. Men jeg husker det som en rigtig god koncert, til trods for at jeg var højgravid.

Mads Langer opvarmede i går for Tim Christensen. Jeg indrømmer blankt at jeg aldrig før har hørt om ham. Han var ganske udmærket, og det var måske også lidt sejt at han stillede op alene, med hans guitar og sang, uden nogen form for support.



Til min lettelse spillede Tim Christensen en masse forskelligt musik fra alle hans udgivelser, og ikke bare fra hans nye, som mange gør når de er på tour. Det var måske også på de tidspunkter at publikummet, inklusiv mig selv, gav den mest gas. Der var nogle enkelte numre som jeg godt kunne have undværet fra hans nye, men ud over det, var den en rigtig god koncert som jeg var glad for at jeg var med til.

Aftenens højdepunkt var helt sikkert da de blæste os omkuld med det næsten 8 minutter lange, ”Don't Leave Me But Leave Me Alone” som Tim og hans band leverede til absolut top karakter.



Til gengæld var jeg super tilfreds med at han sprang over "Right next to the right one". Det er et meget smukt nummer, men også et nummer som jeg syntes er blevet overeksponeret lidt for meget. At Celine Dion købte sangen og udgav den siger alt for mig.

Da de var i gang med det allersidste nummer ” Falling To Pieces”, stoppede de ca. 2/3 del henne i nummeret. Tim Christensen og hans band takkede af, men i stedet for at forlade scenen, byttede de alle pladser, og Tim Christensen endte om bag ved trommerne. Og så spillede de resten af nummeret, og guitaristen sang i stedet for Tim Christensen. Det var en ret morsom og anderledes afslutning.


Tim Christensen var heldig at blive fotograferet med min vidunderlige nabo, Lena (i midten) og hendes hendes veninde.