Geocaching er skægt


Christopher koncentrerer sig om koordinaterne

I dag var vi på vores første Geocaching. Vi har talt om det mange gange, men det er aldrig rigtigt blevet til noget.
Jeg luftede idéen da vi i dag var til fødselsdag hos fætter Christopher, som bliver 9 år i morgen. Alle var friske på at prøve det, og da vi kikkede på kortet på
www.geocaching.dk, vidste det sig at der faktisk lå placeret meget tæt på hvor vi var, og i super god gå afstand for alle ungerne.

Geocaching er en nutidig og moderne form for skattejagt, hvor man bruger en GPS.
Det går ud på at man skal finde cachene, ud fra nogle koordinater som man finder på
www.geocaching.dk.
Selve cachen består typsik af en vandtæt beholder med en logbog, hvor man kan læse om hvem der har lavet Geocachen, hvem der har tidligere har fundet den og selvfølgelig kan man selv skrive en hilsen deri. Yderligere indeholder cachen en masse ting, som de tidligere besøgende har lagt i den.
Det er meget almindeligt at man medbringer små ting til at bytte med, så man tager en ting og lægger en ny ting i de kasser man finder. Det kan være alt fra en tændstikæske, hoppebold, en lille lygte, en blyant, en nøglering eller lign.

Ved stenen "Den Grå Ko", hvor Jesper fortæller en historie om stenen og en kæmpe trold.



Luna på "Den Grå Ko"

Den Geocaching som vi var på i dag, ligger ved Thorup Hede Spejdercenter, som et større område, lige ved siden af Dronninglund Storskov, med en masse natur faciliteter.
Det kan varmt anbefales at tage en tur derop.
Vejret var fantastisk og det var en skæg og hyggelig tur. Der var 5 cacher med opgaver og historie, der ledte til den endelig cach.
Og det er i hvert fald ikke sidste gang at vi skal på Geocaching.





Se evt. mere:
http://da.wikipedia.org/wiki/Geocaching
http://www.geocaching.dk/

0 Comments:

Post a Comment