Ridning



For to år siden startede Isabella og Oscar, med at gå til ridning.
I forhold til deres alder, på daværende tidspunkt var de fem og tre år, og i forhold til at de var helt nye, syntes jeg at det var ret imponerende, hvor meget de fik lært, på den ene sommer sæson.

Da de sidste år blev tilbudt rideundervisning igen, havde de underligt nok ikke lige lyst eller mod på det. Men efter kort tid skiftede de dog mening igen, men så var der ikke længere plads hos den lokale berider, som vi har været fint tilfredse med.

I år går de til ridning begge to. Oscar først takket nej, så fortrød han igen, og han heldig at der stadigvæk var en plads til ham på et ”drenge hold”.
Luna er helt klart også meget klar. Men jeg har heldigvis fået hendes overbevist om at man skal være fire år, før man kan starte. Og den har hun købt. Uvidende om at hendes søster faktisk kun var tre da hun startede.

Jeg er glad for at de går til ridning. Ud over at de bliver styrket rent motorisk, får de en masse oplevelser sammen med heste. De lærer at omgås dyr og at forstå hestens signaler, at tage ansvar i forbindelse med pleje af hesten. Og det giver også en masse selvtillid at kunne kontrollere og styre så stort et dyr.

De glæder sig hver gang til at komme af sted. Og Luna glæder sig til at hun bliver 4 år, og over de små ture hun indimellem lige får på en af hestene.

0 Comments:

Post a Comment